Talgkirtler - talgknopper på kønslæberne


SPØRGSMÅL

Hej!

Jeg har førhen skrevet ind og fået god respons det skal du/I have tak for

Jeg er ikke seksuelt aktiv for tiden og har ikke været det i 4-6 måneder nu ... men har opdaget nogle små knubber ved skedeåbningen og skamlæberne .. det minder en smule om bumser... men andre er små og næsten usynlige men jeg kan mærke dem .. Hvad kan det være ?

Ulykkelig Pige


SVAR


Hej Ulykkelige Pige

Umiddelbart vil jeg tro det er talgknopper / talgkirtler, som der jo kan gå betændelse i uden at det har noget med sex at gøre.

Måske kan du lade din læge kigge på dem ved lejlighed for en sikkerheds skyld.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



SPØRGSMÅL

Hej

Hvad er talgknopper / talgkirtler ?
Er det nødvendigt at gå til lægen ?
Jeg har altid haft en stor skræk for læger. Især hvis det er intim undersøgelser ...

Ulykkelig Pige


SVAR


Hej Ulykkelige Pige

Talgkirtler har vi overalt på huden og deres funktion er at holde huden og hårene lidt fedtet for at beskytte og smidiggøre den. Nogen gange kan der gå betændelse i talgkirtlerne - bumser, acne.

Det du beskrev om dine knopper behøver ikke noget lægeeftersyn, det er kun hvis du er meget nervøs for dem - men det tror jeg ikke der er nogen grund til at være.

Hvad er du bange for lægen for? Han/hun skal jo hjælpe dig!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




SPØRGSMÅL

Talgknopper vs. kondylomer

Hej

Hvordan ser man forskel? Udseende, placering, antal, størrelse osv.? Jeg er stadig jomfru og er derfor osse interesseret i at vide, om man kan blive smittet med kondylomer på anden vis? Og hvis jeg nu har kondylomer, kan jeg så behandle/fjerne dem selv? Bryder mig ikke om tanken om at skulle smide bukserne nede ved lægen....

Ulle



SVAR

Hej Ulle

Man kan godt blive smittet med kønsvorter / kondylomer uden at have seksuelt samkvem f.eks. ved fælles brug af håndklæder og vaskeklude. Kønsvorter skal behandles af lægen og du kan lige så godt vænne dig til at smide klunset hos lægen, det vil du skulle mange gange i dit liv. Bryder du dig ikke om en mandlig læge så skift til en kvindelig. Læs mere om Kønsvorter / kondylomer, hvor du osse kan se hvordan kønsvorter kan se ud.

Talgknopper er de talgkirtler der skal fedte huden f.eks. ved hårsække. Du kan se dem i de røde felter på de to billeder herunder:

Se billederne større - klik på dem


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




SPØRGSMÅL

Talgknopper ved intimbarbering

Jeg barberer mig "forneden" og har nu opdaget en stor knop på min ene skamlæbe.. Jeg går ud fra at dette er en talgknop, men skriver fordi jeg bare gerne vil være sikker på, at den forsvinder igen
Gør den det?

vh Naja (24 år)


SVAR


Hej Naja

Nu har jeg jo ikke set din knop og ved derfor ikke om du har den på ydersiden af dine store kønslæber eller på indersiden forneden.

Det er muligt, at det er en talgknop hvis den sidder på ydersiden. Hvis den sidder på indersiden kan det være en forstoppet bartholinsk kirtel. Læs mere her i PSYKE & SEX om Bartholinitis.

Sidder den på ydersiden kunne det osse være en fedtvorte. Generer den dig så lad din læge kigge på den. Eller tage et billede af den og send det her, så kan jeg måske se hvad det er.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




SPØRGSMÅL

Talknopper?

Hej jeg er en pige på 15 og har været inde og læse om talknopper kan piger også ha dem? Jeg har nemlig selv en masse små ligende prikker. Har været inde og se på billeder af kønsvorter men syntes mine er langt fra slet ikke så voldsomme.

Signe


SVAR


Hej Signe

Knopperne hedder talgknopper, talg er fedtstof og det har ikke noget med tal (1,2,3,4 osv.) at gøre .

Ja piger har osse talgknopper alle mennesker har talgknopper/kirtler over hele kroppen for at holde huden fedtet og beskytte den.


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Læs osse om Talgknopper på pikken / penis



LINKS

Netdoktor.dk
har en god side om Bumser (Acne vulgaris) - Sådan kommer du dem til livs

NetPatient har en side om Bumser og uren hud

Og du kan downloade en folder om Bumser (pdf.fil 595 kb.)

Fordyce's spots


PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: bumser, tagl, talj, tajl, tegl, teglknopper, talknopper, taglknopper, tagknopper, talkknopper, svedknopper, acne, hudorme, kønslæbe, kønslæber, kønslæberne, skamlæbe, skamlæber, skamlæberne, Fordyce's spot
Senest opdateret 1. maj 2010